Det skal du vide, når du arbejder med mennesker

Af Nadia Laas Hansen / DMJX

Gode menneskelige fortællinger rummer som regel personer, der enten har skelsættende oplevelser i bagagen eller befinder sig i en svær situation. En udfordring at formidle, men også en udfordring at formidle med respekt overfor de medvirkende og ikke mindst sig selv som person. 

Talerne Jan Dirchsen, tv-tilrettelægger og Tina Bremer, caster har begge i årevis haft tætte relationer til kilder, som et helt centralt aspekt i deres arbejde. Med erfaringer indenfor genrer som reality, livstilsprogrammer og dokumentarer har de stort set rundet alle afkroge af tv-branchen. Her er nogle af deres vigtigste erfaringer. 

Foto: Nadia Laas Hansen / DMJX

Før man går i gang: 

- Mange føler, at det at lave tv har gjort, at man er blevet mere kynisk.
Det er nyttigt at være enige om præmissen for arbejdet. Man skal gøre det klart – og være enige om – at historien er vigtig at fortælle, mener Jan Dirchsen. Han har lavet programmer som Årgang 0, Biker-Jens og dokumentarer, der skildrer personer, med ulykke tæt inde på livet. En af Jan Dirchsens vigtigste opgaver er at opnå de medvirkendes tillid. 

- Virkeligheden er altid mere forunderlig end man tror.
Et udsagn fra Tina Bremer, som har castet til programmer som BS og outsiderne, Undskyld vi er her og Den Store Bagedyst. Pointen her er, at man aldrig kan forestille sig de personer, man møder i virkeligheden. Selvom tv-tilrettelæggerne har nogle krav, er det sjældent, at et program bliver til noget, medmindre man finder de helt rigtige medvirkende. 

- Et godt cast er en person, som kan rumme at fortælle sin historie
Tina Bremer om sit arbejde som caster. En af de store udfordringer, når man arbejder med mennesker over en længere periode er, at de kan falde fra af forskellige grunde. For at undgå dette skal man selvfølgelig gøre sit casting-arbejde godt nok. Til dette har man i de fleste tilfælde en fagperson med i beslutningsprocessen. Det er vigtigt at være ærlig overfor den medvirkende omkring, hvad der kommer til at ske under optagelserne. Fortæl personen, at han eller hun sandsynligvis bliver ked af det eller vred i processen, og at der vil være tv på hele vejen igennem. Det gør arbejdsbetingelserne lettere, når optagelserne går i gang. 

Under optagelserne: 

-Jeg begyndte at føle en irrationel skam.
Jan Dirchsen om sit forhold til en kildes mor, som på dette tidspunkt huser sin voksne søn, der er blevet hjerneskadet og derfor er flyttet hjem. Jan Dirchsen opholdt sig så meget i huset og kom så tæt på kilderne, at han begyndte at føle skam over at være den raske mand. Det var hverken moren eller sønnens skyld. Her måtte Jan Dirchsen kigge indad. Han følte, at han skulle hjælpe samtidig med, at han var journalist og forsøgte at fortælle historien. 

Efter optagelserne: 

-Jeg vil gerne, men jeg vil ikke love dig noget.
Dette er Jan Dirchsens svar, når en kilde efterfølgende ønsker at mødes og på den måde indlede et ikke-arbejdsrelateret forhold. Et ordenligt farvel er noget af det vigtigste i arbejdsprocessen. En god idé er at gøre det klart for kilden, at den relation man har, ophører på et tidspunkt. På overfladen ligner det et venskab – men er det ikke. Noget af det, man kan gøre, er at bruge ordet ’samarbejde’ overfor kilden. Et samarbejde ophører, det gør et venskab ikke. Når det er ved at være tid kan man i god tid fortælle, at det snart stopper. I samme ombæring kan man snakke med kilden om, hvad man hver især har fået ud af det.