Praktisk information

Vi har samlet svar på de hyppigst stillede spørgsmål i en FAQ om Fagfestival. Her får du svar på spørgsmål om tilmelding, overnatning, transport mm.

Hvordan tilmelder man sig?

Man tilmelder sig online her på sitet under menupunktet "køb billet". Bemærk, at hvis du er studerende, ledig eller pensionist skal du benytte et særligt link.

Gå til "Køb billet" - NB: DER ER UDSOLGT

Hvornår starter og slutter Fagfestival?

Fagfestival går i gang søndag den 11. november klokken 10.30 og slutter mandag den 12. november klokken 15:30. 

Kan man få tilskud til billetten?

Som medlem af DJ deltager du automatisk for reduceret pris. Herudover yder nogle specialgrupper og specialforeninger ekstra tilskud til billetten. Al information om tilskud ligger under menupunktet "køb billet".

Læs mere under "køb billet"

Kan man bestille enkeltværelser?

På Fagfestival indkvarteres man på flersengsværelser. Der er dog 75 enkeltværelser til fuldt betalende, idet valg af enkeltværelse tillægges kr. 500 til billetprisen.

Kan man selv vælge hotel?

Fagfestival sekretariatet fordeler værelserne, idet fuldt betalende deltagere overvejende indlogeres på:

  • Odense Congress Center
  • First Hotel Grand
  • Hotel H.C. Andersen
  • Hotel Ansgar
  • Clarion Plaza
  • Hotel Windsor
  • City Hotel

Halvt betalende vil overvejende blive indlogeret på:

  • Cab Inn
  • Danhostel City
  • City Hotel

Kan jeg aftale at dele værelse med en, jeg kender?

Ved tilmelding er det muligt at angive navnet på den, du gerne vil dele værelse med – husk at aftale det indbyrdes først!

Kan vi melde os til som en gruppe?

Ja, det er muligt at tilmelde flere på en gang og foretage én samlet betaling, når man køber billetter.

Kan man købe dagsbilletter?

Ja, vi udbyder et antal dagsbilletter til Fagfestival. Læs mere under menupunktet "Køb billet".

Hvornår åbner registreringen på Fagfestival?

Registreringen åbner den 11. november kl. 9.00 på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Hvornår har man adgang til hotelværelserne?

Værelsesnøgler udleveres på de respektive hoteller fra kl. 14 på førstedagen.

Er der transport til og fra hotellet?

Der kører gratis Fagfestival-busser søndag morgen fra Odense Banegård til Odense Congress Center. Busserne kører i perioden kl. 09.30 til 10.30 fra Dannebrogsgade.Følg skiltet og gå til venstre, når du kommer op fra perronen. Tag rulletrappen ned til gaden, hvor busserne holder.

Der vil også køre Fagfestival-busser mellem vores hoteller og Odense Congress Center søndag aften og mandag morgen.

Hvordan kommer man til og fra Odense?

Du skal selv købe togbillet til Odense. DSB har indsat ekstra togvogne på følgende afgange fra København til Odense:

IC 125 8.00 fra København – I Odense kl. 9.30. Ekstravogne: 31, 32
IC 829 8.30 fra København – I Odense kl. 10.01. Ekstravogne: 15, 16, 17, 18
ICL 27 8.50 fra København – I Odense kl. 10.05. Ekstravogne: 51, 52, 53, 54

Og på følgende afgange fra Odense til København:

IC 842 16.15 fra Odense – I København kl. 17.50. Ekstravogne: 15, 16
IC 144 16.45 fra Odense – I København kl. 18.18. Ekstravogne: 31, 32, 41, 42

nil@journalistforbundet.dk