Indhold
Medierne spiller efter politikernes fløjte
Medierne kan løfte enkeltsager ind i den politiske diskussion. Men det er i høj grad politikerne, der afgøre om en sag bliver en del af det politiske spil og om hermed leve videre i medierne, eller om den skal dø en stille ubemærket død. Det var der bred enighed om, da tre hoveder med et indgående kendskab til sammenspillet mellem politikere og medier mødtes til diskussion.
Politikere og medierne har altid levet i et indbyrdes afhængighedsforhold. Men hvor de tidligere var to sider af samme politiske sag, fremstår de i dag i højere grad som kombattanter om den politiske dagsorden. Er det journalisterne, der bestemmer, hvad politikerne skal beskæftige sig med, eller er det politikerne, der trækker journalisterne rundt ved næsen?
- Temaet er lige så gammelt som eksistensen af både politikere og medier, sagde den europæiske dansker og tidligere socialdemokratisk statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.
Alligevel mente en ung professor med ’særlige opgaver’ fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet at kunne byde ind med noget nyt i diskussionen.
Christoffer Green Petersens ’særlige opgaver’ består nemlig af forskning i den politiske dagsordens-fastsættelse i Danmark. Så vidt synes tendenserne at pege i én retning. Men fordi der stadig er et par år tilbage af projektet, så forbeholder han sig retten til at ændre mening med tiden.
- Politik udspilles i høj grad i medierne. Men det helt store spørgsmål er, om det foregår på mediernes præmisser, sagde Green Petersen for selv at give svaret umiddelbart efter.
- Det gør det ikke nødvendigvis, det sker også på politikernes præmisser. Politikerne har nemlig en meget stor interesse i at få bestemte emner på dagsordenen.
Ifølge professoren er levetiden for en historie i medierne afhængig af, om politikerne vil lege med. Hvis en sag i medierne ikke kan bruges i det politiske spil, har den ingen interesse. Sagen vil kort tid efter miste sin nyhedsværdi, og derfor vil den snart dø en stille død.
Hvis en sag derimod kan bruges til at puste til en allerede eksisterende politisk konflikt er sandsynligheden, for at den bliver taget op meget større. Og jo mere indflydelsesrigt et parti, der har interesse for sagen, jo større og vigtigere vil sagen kunne vokse sig i både den politiske debat og i medierne.
Set igennem Christoffer Green Petersens optik så var det det, vi så med den mediestorm omkring ældresektoren, som plejehjemskandalen på Fælledgården satte i gang. Her havde medierne fat på en sag, som var oplagt at bruge politiske, fordi den kunne bruges til at illustrere nogle politiske skillelinjer.
Behov for selvtillid
Både Connie Hedegaard og Poul Nyrup Rasmussen nikkede genkendene til de fleste af professorens betragtninger. Og hvis der noget, der synes at underbygge dem, så er det ifølge Poul Nyrup den nuværende regerings evne til at tie de kontroversielle emner ihjel.
- Dansk Folkepartis loyalitet over for regeringen har givet den et betonflertal, der gør det muligt at lukke af for nærmere undersøgelse af vigtige sager, som muhammedsagen og CIA overflyvningerne. Og det har medierne reageret meget lidt på.
Poul Nyrup mener, at journalisterne skal have lidt større selvtillid og gå på mod, når de løber ind i de her lukkede sager. I virkeligheden er det ikke så svært at komme om bag ved dem, hvis man virkelig vil.
Og hvis vi skal have en bedre offentlig debat, mener Connie Hedegaard, at der er nogle områder, hvor journalisterne er nødt til at blive bedre.
- Pressen skal være mere opmærksom på motivforskning og kildekritik. Det sker alt for ofte, at journalister ukritisk samler det op, der bliver smidt foran dem.
Hør deltagerne uddybe deres vigtigste pointer