Genveje


Nyhedsbrev

Nyt fra fagfestival.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev ved at udfylde feltet med din mail adresse.


Indhold

Seymour Hersh – Journalist i verdensklasse

Som få andre journalister i sin generation har Seymour Hersh skrevet verdenshistorie. Siden han som ung journalist i 1969 afslørede den amerikanske hærs massakre i den vietnamesiske landsby My Lai, har hans undersøgende journalistik gang på gang sat international dagsorden. Senest har han leveret opsigtsvækkende rapporter om Bush-regeringens planer om militære aktioner mod Iran.

Kernen i hans journalistik og bøger er afdækningen af den form for magtmisbrug, der forsvares med henvisning til nationale sikkerhedsinteresser. Hans seneste bog hedder “Chain of Command: The Road From 9/11 to Abu Ghraib”.

71-årige Hersh har vundet et utal af priser gennem årene – herunder en Pulitzer. En af hemmelighederne er et enormt kildenet, opbygget gennem et halvt århundrede. Mød en stærk personlighed – ofte kaldet „verdens bedste undersøgende journalist“.

Vært er Hershs tre år yngre, danske medieveteran, Jørgen Flindt Pedersen.