Genveje


Nyhedsbrev

Nyt fra fagfestival.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev ved at udfylde feltet med din mail adresse.


Indhold

Afsløring af doping i cykelsporten

I midten af 1990’erne startede Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung helt diskret med at indsamle oplysninger om professionelle cykelrytteres brug af EPO og andre former for doping. En af mange metoder var at tømme papirkurvene på rytternes værelser under Tour de France. Efter års forarbejde lavede de en række opsigtsvækkende dokumentarprogrammer, som rystede den internationale sportsverden. Her blev mistanke til viden. Det var også Jung, der midt under sidste års Tour punkterede Michael Rasmussens forklaringer.

Hør beretningen om et unikt journalistisk projekt, som ændrede professionel cykelsport.

Olav Skaaning Andersen er redaktionschef, og Niels Christian Jung er journalist, begge i DR. Vært: Pernille Tranberg, chefredaktør på Tænk.

Tilrettelægger: Foreningen for Undersøgende Journalistik