Genveje


Nyhedsbrev

Nyt fra fagfestival.dk

Tilmeld dig ved at udfylde feltet med din mail adresse.


Indhold

Flot evaluering af Fagfestival

De to dage i Odense var en succes ifølge deltagerne.

Fagfestival 2008 er blevet evalueret. I en elektronisk rundspørge bedømmer 91 procent af de adspurgte deltagere Fagfestival 2008 til overordnet at være ’god’ eller ’meget god’. Deltagerne i undersøgelsen kunne besvare spørgsmålene med 5 svarmuligheder, hvoraf ’meget god’ var den bedste karakter. I alt 1237 deltagere er blevet bedt om at evaluere Fagfestival 2008 og 63 procent af dem har givet deres mening til kende.

Det faglige indhold på festivalen har også fået god respons. Her mener 47 procent, at det var ’godt’, mens 42 procent synes, det var ’meget godt’. Tre procent mener derimod, at det var ’dårligt’.

”Det er en fantastisk flot evaluering, og den viser, at det faglige indhold har ramt plet. Programindholdet var enormt bredt, men det var aldrig ligegyldigt. Jeg tror mange deltagere har set de enkelte sessioner som en unik mulighed for at få direkte indsigt i de givne emner. Men vi kan ikke læne os tilbage, for vi mangler stadig at gøre de sidste 11 procent tilfredse,” siger næstformand i DJ og formand for Fagfestivalens programudvalg, Fred Jacobsen.

Webcasts fra udvalgte sessioner kan snart ses her på sitet og DJs site.

Sæt allerede kryds i kalenderen den 14. og 15. november 2010, hvor næste Fagfestival afholdes.